Trænger du til at mærke nye kulturer og luftforandring? Så kan en forlænget weekend i en storby være lige det, du har brug for. Det behøver ikke være mere end et par dage, og du behøver derfor ikke tage en uge af sted til lune Egypten eller Gran Canaria. En storbyferie er en anden måde at få fyldt oplevelseskontoen på. Og Rom er ikke mindst en storby med masser at byde på, både hvad angår arkitektur, historie, shopping og mad. Læs her, hvad du bør opleve på en forlænget weekend i Rom.
Peterskirken – den katolske kirkes hovedsæde
Selvom du måske ikke er specielt religiøs, bør du ikke snyde dig selv for et besøg i Peterskirken, der er hovedsæde for den katolske kirke og hjem for den siddende pave. Allerede på pladsen uden for ser du en enestående arkitektur, som blot bliver endnu mere fortryllende, når du kommer inden for i kirken. Guld og marmor tårner sig op side om side i et smukt syn, som det er svært ikke at blive betaget af. Kirken markerer også adgangen til Vatikanet, der er det mindste land i verden.
Colosseum – et af verdens syv vidundere
De fleste kender til de blodige hændelser, som Colosseum har lagt rammerne til. Bygningen blev i Romerriget anvendt som skueplads til gladiatorkampe med livet som indsats. Selvom historien er brutal, er det en ikonisk bygning, som du ikke må misse, hvis du er i rom. Det er i dag en af verdens syv vidundere, og arkitekturen er storslået.
Den spanske trappe – få den obligatoriske selfie på den populære trappe
Du har vel ikke rigtig været i Rom, hvis du ikke har fået en selfie på Den spanske Trappe? Trappen er smuk, men i sig selv er den ikke noget mindeværdigt. Det er til gengæld atmosfæren omkring den på Piazza de Spagna. Få en af de populære gelatos på trappen og sug stemningen til dig.
Shopping i Roms brostensbelagte gader
I Rom er der rig mulighed for at shoppe lækkert – og dyrt. Særligt omkring Den spanske trappe ligger de dyre modehuse som Gucci, Prada og italienske Missino. Men der er også mulighed for at shoppe highstreet på hovedgaden Via del Corso. I sidegaderne finder du små og sjove butikker i de brostensbelagte gader – og her er der gode chancer for at få noget unikt med hjem i kufferten.
Det italienske køkken
Det italienske køkken er kendt verden over. Og det er der god grund til. Lækre, tynde pizzaer og pasta i lange baner – hvem kan ikke lide det?
Særligt Trastevere, der er Roms ældste bydel, er et hipt område med masser af hyggelige kroge og restauranter. Her får du det autentiske Italien fra første parket.