Vil du gerne på en uforglemmelig og alternativ storbyferie? Så skal du glemme alt om Barcelona, Paris og Rom. Tag i stedet til Moskva, som om noget er en overset storbydestination. Vi sætter i indlægget her fokus på, hvad du kan opleve i Ruslands hovedstad.
Rejser til Rusland er måske ikke lige det, der slår dig først, når du tænker på at tage på storbyferie. Men, det skal der laves om på, da Moskva har en masse at byde på. Læs med herunder og find ud af, hvor spændende rejser til Rusland og Moskva er!
Gå på opdagelse i historien
Hvad der engang var en grå og firkantet storby og hovedstad er i dag farvelagt af moderne restauranter, vestlige butikker såvel som natklubber og barer. Selvom Moskva er i rivende udvikling, og i dag er en moderne og pulserende storby, gemmer der sig også en masse historie i gaderne.
I Moskva finder du nemlig også bygninger og museer, der fortæller om Sovjet-tiden og zardømmet, som endte brat efter Februarrevolutionen i 1917. Det er tider, som bestemt er spændende at gå på opdagelse i og blive oplyst om.
Besøg Den Røde Plads
Når du er i Moskva, er et besøg på Den Røde Plads uundgåelig. Den Røde Plads er Moskvas centrale plads, og her finder du desuden også Lenins Mausoleum, som støder op til Kreml, som du også bør udforske.
Den Røde Plads er om noget centralt, da du her også finder et nekropolis med Sovjetlederne Leonid Bresjnev, Josef Stalin, Maxim Gorkij og den første mand i rummet, Jurij Gagarin.
Har du mod på at udforske mere endnu, finder du også Vasilij-katedralen med de mangefarvede løgkupler for enden af pladsen.
Tag på luksuriøs shopping
Moskva rummer hele to ekstravagante og luksuriøse shoppingcentre, hvor landets nyrige svinger kortet, som aldrig før. Kan du godt lide at kigge på eller købe Hermés, Burberry og lignende mærkevarer, finder du det i shoppingcentrene Gum og Tsum. Dog skal du ikke gøre dig forhåbninger om at falde over et godt tilbud, da mærkevarer er dyre i Rusland og i højere grad bruges til at vise status.
Vi håber, du er blevet fristet til at rejse til Rusland og Moskva, som rummer en masse historie og prægtige bygninger!