Tag på storbyferie i Beijing

Har du altid drømt om tage afsted på rejser til Kina, men synes du, landet er så stort, at det kan være uoverskueligt at indskrænke dig til, hvad du gerne vil opleve? Hvis du kan nikke genkendende til det, anbefaler vi, at du lægger ud med at udforske Kinas hovedstad, Beijing.

Hvad kan du opleve i Beijing?

Når du rejser til Kina, skal du selvfølgelig også have så meget ud af rejsen som muligt – rejsen er lang, og hvornår kommer du lige dertil igen? Nedenfor finder du nogle ideer til, hvad du bør opleve på en storbyferie i Beijing.

1. Oplev den kejserlige del af Beijing

I Beijing er de tre helt store seværdigheder Den Forbudte By, Sommerpaladset og Himlens Tempel. Det er blandt de mest besøgte seværdigheder i den kinesiske hovedstad, og er derfor et godt bud på oplevelser, du skal have, når du rejser til Kina. Den kejserlige del af Beijing er desuden også en god måde at få et indblik i Kinas historie og kulturelle arv.

2. Panjiayuan antikmarked

En anderledes og rigtig god oplevelse du kan få, når du rejser til Kina, er antikmarkedet Panjiayuan. Det er et overdækket antikmarked, som er blandt de bedste i Beijing.  På markedet finder du handlende fra hele Kina, som sælger alt lige fra bøger og Buddhafigurer til keramik og sengegavle.

3. Tag en gåtur på ”Den Vilde Mur”

I Beijing er den nærmeste del af den Kinesiske Mur, Badaling. Området er mere eller mindre fyldt med turister fra morgen til aften. Hvis du gerne vil se muren fra sin bedste side, er det fornuftigt at tage til Gubeikou eller Jiankou, som er mindre turistet. Det er dog lige så spektakulære steder, men du slipper for den store mængde af turister. Byerne ligger 2-3 timer fra Beijing, så det er en god ide at afsætte en hel dag til at se muren.

Rigtig god tur til Kina!

Skriv et svar