Her kommer der en række gode råd til, hvordan man bedst pakker sin kuffert, når man rejser på ferie. Generelt bør man kun medbringe så lidt som muligt, da man ofte kan købe de fleste ting på selve feriestedet, og flybilletten bliver ofte noget dyrere, hvis man medbringer en stor kuffert.
Man kan derfor ofte rejse af sted på ferie med en mindre kuffert men til gengæld nøjes med at betale væsentligt mindre for billetten. Men man bør selvfølgelig medbringe de personlige sager, som man ikke umiddelbart kan få fat i på et feriested, så visse ting som mobiltelefon, PC, tøj, toiletsager og medicin er altid nødvendigt at have med på turen.
Reglerne for bagage på flyrejser
På mange flyrejser er der i forvejen inkluderet 20-30 kg bagage, og man må desuden også tage omkring 7-10 kg håndbagage med sig ind i kabinen, så dette plejer at være tilstrækkeligt for de fleste. Man kan købe ekstra kg til bagagen, men dette er ofte en stor udgift, især hvis man køber det lige før afgang, da prisen i forvejen ofte er omkring halv pris, men hvis man kun rejser med håndbagage, så kan man nogle gange spare flere tusinde kr. på sin flybillet, og de penge kan måske bedre bruges på at købe ting og sager på ferieturen.
Det hele er naturligvis en personlig vurdering for den enkelte, men disse spareråd kan anvendes af alle, og mange har sikkert prøvet at komme hjem fra en ferierejse, hvor flere af tingene i kufferten slet ikke har været brugt eller pakket ud, og den slags bør man naturligvis forsøge at undgå.
Pakkeliste til kufferten
Her kommer der en huskeliste, som man bør afkrydse, når man pakker sin kuffert til flyrejsen.
- Tjek først vejrudsigten og prisniveauet for feriestedet for den periode, du vil rejse i, for så ved du bedre, hvor lidt eller hvor meget tøj man bør medbringe. I de fleste tilfælde bør man medbringe så lidt som muligt, da man ofte kan købe passende tøj på feriestedet. Hvis der er varmt på feriestedet, så behøves man ikke at medbringe tykke strømper, bukser og trøjer.
- Tjek dit overnatningssted for sengetøj og håndklæder, som der oftest findes på de fleste steder men ikke alle! Måske findes der også hårtørrer, strygejern, opladere og andre effekter på hotellet, som man derfor ikke behøves i sin bagage.
- Vælg kuffert, taske eller rygsæk efter behov, hvilket især kommer an på, om man skal gå eller cykle meget på turen, eller om det især bliver tale om bus, tog og fly. Man bør også vælge en model i størrelse og vægt, der passer til dine ting og til kravene fra flyselskabet.
- Pak dine ting på en praktisk måde, der både fylder mindst muligt men også beskytter hinanden under rejsen. Skrøbelige ting kan derfor pakkes ind i håndklæder samt andre former for beklædning.
- Tjek om der er muligheder for tøjvask på feriestedet, da man på den måde kan minimere sit forbrug af medbragt tøj, og desuden slipper man for at have en separat pose med beskidt vasketøj i kufferten.
- Medbring kun 1-2 sæt sko, da man ofte kan nøjes med et par praktiske sko samt et par fine sko. Til badeferien kan man som regel nøjes med et sæt sandaler eller klip-klappere.
- Medbring kun én enkelt elektronik enhed som telefon, ipod, computer eller tablet, således man også kan nøjes med én universal oplader.
- Man kan spare plads i kufferten, hvis man fylder sine yndlings creme og shampoo på mindre flasker, der passer til feriens varighed. Hvis de er på under 100 ml, så kan de endda medbringes i håndbagagen.
- Tag fotografier af alle dine billetter, pas, forsikringer og andre rejsepapirer, således man altid kan vise dem og printe dem ud efter behov.
-
Til sidst bør man lige tjekke sin kuffert, om den nu er låst korrekt, har navneskilt og eventuelt et klistermærke eller andre former for kendingsmærker, således du kan genkende den på lang afstand.