Storbyferierejser er altid spændende, og er du ikke den store fan af charterrejser med pool og drinks, er en rejse til en af europas mange storbyer et godt alternativ. En af de storbyer du så absolut ikke må snyde dig selv for er Berlin, som huser mange spændende oplevelser for den nysgerrige.
Start med de populære attraktioner
Kommer du fra en lille landsby, kan Berlin godt være overvældende. Men, indbyggerne er venlige og infrastrukturen er let tilgængelig for enhver turist. Der er U-bahn’s over det hele, og kører den ikke hen til din destination, hopper du blot på en sporvogn i stedet. Det koster ikke mange penge, og her kommer du nemt til de store attraktioner såsom Alexanderplatz, fjernsynstårnet, Brandenburger Tor, Check Point Charlie og mange flere. Det er nemt, og det er billigt.
Få et pusterum ved Landwehrkanal
Det kan godt blive for meget med de mange turister, og bliver det tilfældet på et tidspunkt, vil et godt sted for dig at få et pusterum være Landwehrkanal. Her kan du bruge en hel dag på en gåtur; gå ned til den tyrkiske bydel Kreuzberg til Landwehrkanal ved Lindenstrasse og følg så kanalen mod øst. På begge sider af kanalen vil du nemlig se grønne, parklignende stier, hvor du ganske ugeneret kan nyde det bedste af Berlin. Bliver du sulten undervejs, vil der langs kanalen ved Kottbusser strasse være et lille tyrkisk marked, hvor du kan købe falafler, lidt bør og vand, som du kan nyde på en af parkens mange bænke.
Spis dig mæt på Berlins hyggelige caféer
Berlin er en rigtig dejlig storby, og dette kommer især til udtryk via dets mange hyggelige caféer. Der er mange at vælge imellem – men, de bedste finder du langs de små, hyggelige sidegader, da de som oftest byder på andet end de gængse burgere og fritter. På disse caféer vil du få dejlige smagsoplevelser krydret med en afslappende og hyggelig stemning, som giver dig fornyet energi til at udforske mere af storbyen.
Billede: A.Cahlenstein Photography