Kan du godt lide at komme afsted på storbyferie, men kan du ikke helt finde ud af, hvor du gerne vil hen næste gang? Det kan vi godt forstå, for der er et væld af storbyer at vælge mellem – men hvorfor ikke prøve at besøge nogle af de skandinaviske storbyer?
1. Tórshavn på Færøerne – verdens mindste hovedstad
Hvis du gerne vil have en anderledes oplevelse, end hvad en “normal” storby og hovedstad kan byde på, så skal du tage til Færøernes hovedstad, Tórshavn. Den er kendt for at være verdens mindste storby – og den er heller ikke stor. Ikke desto mindre er den placeret i helt fantastiske omgivelser, og byder både på en havn, et hyggeligt byliv samt butikker og restauranter. Blot 20 minutters gang fra havnen ligger en helikopterplads, hvorfra du kan tage på eventyr til de omkringliggende bygder eller øer – og det er ganske billigt! Tórshavn har det hele og lidt til – og så er den aldeles charmerende.
2. Bergen – Norges andenstørste by
Bergen i Norge er landets anden største by, og er ganske særlig da den ligger på fjeldsider med udkig over havet. Kan du godt lide at kombinere naturoplevelser med storbyoplevelser, er Bergen et ideelt rejsemål. Udover et byliv der rummer museer, restauranter og butikker, er naturen lige uden for døren. Derfor kan du også komme på cykelture i det fri samt bådture på fjorden blandt fjeldene.
3. Stockholm – Nordens Venedig
Stockholm er blandt mange også kendt for at være Nordens Venedig takket være dets mange kanaler. Sveriges hovedstad er også enormt smuk, og byder på alt lige fra guidede ture i den gamle bydel, Gamla Stan, til kanalrundfart i de stockholmske kanaler. Det er en stille og rolig storby, hvor der er plads til at gå rundt på sightseeing uden at blive træt af anmassende turister. Desuden er det forholdsvist billigt at tage på storbyferie i Stockholm, da den svenske krone er mindre værd end den danske – så er der plads til ekstra shopping eller oplevelser.