5 alternative storbyer i Europa

Paris, London, Berlin…. Alle elsket og besøgt af mange. Men Europa har meget mere at byde på, og historiens vingesus er stadig mærkbart i mange storbyer, hvor kulturen og arven fra krige, store personligheder og religiøse minoriteter til stadighed skinner igennem på en måde, der så absolut er værd at se og opleve. Her er en guide til fem europæiske storbyer, som er værd at tjekke ud, hvis du er gået lidt død i turistfælden på Montmartre eller billeder fra jødemonumentet i Berlin.

Dubrovnik

 

Dubrovnik er en kroatisk by ved Adriaterhavet. Dubrovnik er med på Unescos verdensarvsliste, og du finder her et levende kulturelt miljø med fantastisk arkitektur og historie, samt strande med krystalklart vand. Tag en vandretur langs den gamle bymur, hvor du fra murens promenade har udsigt over hele byens arsenal af kirker, paladser, klostre, springvand, villaer og meget mere, som man bestemt skylder sig selv at opleve.

Inden for bymurene kan man shoppe diverse former for turistgejl, men kommer man uden for, vil man finde ganske glimrende shoppingmuligheder. Og så skal man selvfølgelig også huske at gå på kulinariske eventyr, nu man allerede mæsker sig i overdådige kulturelle indtryk i denne kroatiske byperle. Flere scener fra den meget populære serie Game of Thrones er i øvrigt optaget her i byen.

Krakow

 

I Polen finder du også en gammel by, som også huserer på Unescos kulturarvsliste. Krakow er Polens andenstørste by, hvor fortidens charme i fineste stil forenes med moderne caféliv og jødisk kulturarv. Byen bugner af moderne caféer, barer og summende storbyvibe. På samme tid finder du også gamle renæssancehuse, brosten og gamle museer, som vidner om den jødiske historie. Der er et hav af sights som Kongeslottet Wawel, markedet på Plac Targowy, Tempelsynagogen og Museet for Moderne Kunst. Men i virkeligheden er Krakow et sight i sig selv, og bare byens forskellige kvarterer byder på en enestående kulturel oplevelse, som du sent vil glemme.

Köln

 

Köln er Tysklands fjerde største by, og har ligesom storebrødrene Berlin, Hamborg og München masser at byde på! Köln er en ægte kulturmetropol, og her finder du både anerkendte kunstmuseer og en alsidig musikscene. Du finder desuden ganske grandiose bygninger som Kölner Dom, der er på Unescos verdensarvsliste. Hvis du hellere bare vil slænge dig og nyde livet, kan du tage et smut forbi Det Belgiske Kvarter, hvor du finder et hav af hyggelige caféer og restauranter, samt trendy vintage- og retrobutikker. Når shopping og kulinariske oplevelser er overstået, må man ej heller forglemme at svinge ind forbi RheinEnergieStadion til en fodboldkamp.

Köln er desuden ganske fornuftigt placeret, hvis du skulle ønske at kombinere rejsen med et smut forbi byer som Paris eller Amsterdam, der kun er en togtur væk.

Beograd

Den serbiske hovedstad Beograd blev i 2014 kåret af FDM til den billigste europæiske storby at være turist i. Her finder du masser af kultur, spisesteder og shopping til selv de helt skrabede budgetter. Beograd er en ualmindeligt mangfoldig by, hvor kun 63% af befolkningen rent faktisk er serbere. Den resterende befolkning udgøres af albanere, montenegrinere, ungarer, bulgarer, kroatere, romaer, tyrkere, etc.

I Beograd finder du alt fra bombede ruiner, der står tilbage som et evigt minde om NATOs bombninger i 1999 til museer og stærk folkelig kultur for at gå i byen – gerne 3-4 gange om ugen. Både mad og øl er billigt, men køkkenet er ganske interessant og varieret på gode råvarer. Her er sjæl og historie som kun få andre byer kan tilbyde, og det er bestemt et besøg værd.

Lissabon

 

Lissabon byder både på lækker strand og fantastisk byliv. Byen er enormt rig på arkitektur og romanske, gotiske og barokke bygninger er at finde overalt i bybilledet. Der er desuden rig mulighed for at gå på museer eller i teater. Desuden er Belémtårnet og jeronimusklostret, der begge er på Unescos verdensarvsliste værd at lægge vejen forbi. Hvis de kulturelle indtryk bliver for mange, kan man altid dase ved stranden og gå ud om natten – helt indtil man kan overvære solopgangen over Tejo-floden.

Rejs nu!

Med Hotels.com kan du nemt og billigt rejse Europa tynd. Tag ud og oplev de små perler, som endnu ikke er blevet helt spolerede af turister og gøglere. Find masser af gode Hotels.com rabatkoder lige her, så du kan få lidt ekstra rejse for dine penge. God tur!

 

Skriv et svar