Spanien: Tag på byferie i det smukke land

Spanien er nu og engang bare skønt. Det er der ganske enkelt ikke nogen, der kan lave om på. Landet rummer en dejlig befolkning, smukke strande og imponerende byer. Derfor går turen her på indlægget til Alicante, da det er en af de mest charmerende byer i Spanien. Den rummer mange gode spisesteder og fantastiske seværdigheder, som man ikke kan være foruden.

Paseo Explanada de España

Et af de steder, du ikke må snyde dig selv for, når du er i Alicante, er strandpromenaden Paseo Explanada de España. Det er den mest kendte attraktion i Alicante, og det er bestemt ikke uden grund; stedet symboliserer nemlig byens sjæl og ånd. På promenaden ligger der mere end 6,5 millioner farverige fliser, hvilket ser mere end bare godt ud. Men ikke nok med det, er stedet pragtfuldt til et par timer i ro og mag, hvor du kan nyde dig selv og dine omgivelser. Køb dig en stor is og sæt dig i palmernes kølige skygge – så vil du opleve, hvad livet går ud på.

 

Markedsbesøg

Når du endelig er i Spanien, må du ikke snyde dig selv for at gå på marked. Sådan er det også i Alicante, hvor du kan besøge flere end en håndfuld markeder, som hver har hver sit at byde på. De forskellige markeder har åbent på forskellige tidspunkter, så der er rig mulighed for at nå at besøge dem alle sammen, hvis du har lyst. Hvis ikke du har prøvet et marked i Spanien endnu, har du noget at glæde dig til – for det er både hyggeligt og sjovt!

 

Husk det kulturelle

Selvom du er på ferie i Spanien, må du gerne gøre plads til lidt kulturelt. For inde midt i Alicante ligger borgen, Castillo de San Fernando, som blev opført i det 18. århundrede. Den blev dog aldrig bygget færdig, da det undervejs i projektet stod klart, at den ikke havde dn bedste placeringen i forhold til, at den skulle bruges som fæstningsværk. Sådan kan det jo gå. Men, det er en god og hyggelig måde at tilbringe en eftermiddag på. Besøg en hyggelig restaurant, og du har den perfekte udflugt.

Elsker du Spanien, eller har du altid drømt om at tage dertil? Så kan du læse meget mere om ferier til Spanien lige her.

Skriv et svar